Home Nyheder IC4 genindsættes i passagerdrift

IC4 genindsættes i passagerdrift

0
SHARE

Fra i dag, mandag, kører der igen IC4-tog med passagerer. Togsættene vil blive sat trinvist i drift, og der vil i en periode være ændringer til den normale køreplan.

“Jeg er glad for, at vi kan tage de første skridt til at få den normale køreplan tilbage,” siger Anders Egehus, driftsdirektør i DSB

Det betyder i første omgang, at igen kører IC4 myldretidstog på strækningen mellem Aarhus og Fredericia. Fra onsdag den 29. marts udvides driften med regionaltog mellem Aarhus, Fredericia og Esbjerg, ligesom X-lyn morgenafgangen fra Aarhus og Odense til København igen vil køre.

Alle IC4-tog har siden tirsdag den 7. marts været ude af passagerdrift på grund af en hydraulikpumpe på et IC4-tog gik løs: “Vi har nu fået skabt en midlertidig løsning, der sikrer, at det ikke er en sikkerhedsmæssig risiko, hvis vi oplever nye tilfælde med løse hydraulikpumper,” siger Anders Egehus.

Hydraulikpumperne sikres med en wire og der gennemføres hyppigere inspektioner af togsættene.

“Vi arbejder fortsat med at skabe en permanent løsning, men i første omgang har vores fokus været at få IC4-togene sikkert på skinnerne igen til gavn for vores kunder.”