I retten for ødelæggelse af World Trade Center

En federal dommerkendelse siger, at American Airlines og United Airlines skal i møde til et civilretsligt søgsmål om deres ansvar i forbindelse med ødelæggelsen af World Trade Center i New York ved terrorangrebet 9/11 2001.

 

Sagen er anlagt af ejendomsselskabet World Trade Center Properties (WTCP) og dets samarbejdspartnere, som leasede fire World Trade Center bygninger i 99 år fra havnemyndighederne i New York og New Jersey i juli 2001, tre måneder inden angrebet.

 

WTCP retsforfølger UA og AA og hævder, at det var flyselskabernes manglende opmærksomhed, som gjorde det muligt for terroristerne at kapre flyene, der fløj ind i de World Trade Centers Twin Towers.

 

WTCP har modtaget erstatning fra forsikringsselskaberne på 4 milliarder dollar, men vil desuden have 2,8 milliarder dollar af flyselskaberne.

 

Begge flyselskaber argumenterer med, at WTCP er blevet mere end fuldt kompenserede gennem forsikringerne, men det var den federale domstol ikke umiddelbart enig i. Dommeren kræver, at det først skal afgøres ved civilretten om forsikringssummen svarer til det potentielle tab, WTCP kunne komme til at lide.

Skrevet af Flemming Juul