I fodsporet af de kendte

Jennifer Aniston og Justin Theroux.

For British Airways har januar salget af rejser givet boom af bookinger til de kendtes favorit-destinationer – Barbados, St. Lucia og Dubai. Billeder fra deres ferier har tilsyneladende inspireret tusinder af rejselystne til at vælge destinationen for årets ferie.

Der tegner sig et tydeligt billede af, at favoritdestinationerne falder sammen med, hvor berømte skuespillere og sangere har tilbragt deres ferie.

Barbados og St. Lucia var i jul og nytår fuld af stjerner, som lagde ferieoplevelser ud på de sociale medier, hvilket kan være en årsag til den enorme stigning i bookinger.

“Begyndelsen af året er altid den travleste tid for bookinger – folk er tilbage på arbejde og har brug for noget at se frem til. Julevejret og de lokkende billeder af berømtheder har klart påvirket stigningen”, siger Claire Bentley, adm. direktør for British Airways Holidays.

De tre mest populære feriesteder var Barbados og St. Lucia i Caribien samt Dubai, mens man nåede et rekord antal bookinger til Hawaii.

På Barbados kunne man finde sangeren Olly Murs, tv-værten Simon Cowell og Rihanna, mens St. Lucia, favoritdestiantion for Kim Kardashian og Kanye West, var valgt af Gwyneth Paltrow.

I Puerto Rico festede modellerne Alexa Chung og Pixie Geldof med tv- og radioværten Nick Grimshaw, mens der var romantisk ferie for Jennifer Aniston og Justin Theroux, Emily Blunt og John Krasinski, samt Jessica Alba og Cash Warren.

Hawaii er et populært jet-set-paradis for sangstjernerne Katy Perry, John Mayer, Steven Tyler og skuespilleren Jude Law, såvel som præsident Barack Obama.

Dubai tiltrak Rita Ora, Denise van Outen og Nell McAndrew, og Australien Leonardo DiCpario, Mariah Carey, Kylie Minogue og Nicole Kidman.