Home Nyheder Hvornår er det billigst?

Hvornår er det billigst?

1
SHARE

Som regel betyder tidlig bookning de laveste priser mens sen bookning betyder risiko for at skulle betale ekstra meget.

Men nu hævder en japansk økonom, at han har løst problemet. Book præcist otte uger inden afrejse og vær sikker på at booke om eftermiddagen!

De otte uger stammer fra et videnskabeligt arbejde, som er publiceret i seneste nummer af Economic Journal hvor Watanabe og hans kollega Marc Möller præsenterer en kompleks matematisk ligning med det formål at finde det optimale booking-tidspunkt.

De har fundet ud af, at billetterne er billigere om eftermiddagen, fordi forretningsrejsende har en tilbøjelighed til at booke på firmakontoen om formiddagen, mens ferierejsende især booker senere på dagen.

Økonomerne skriver: “Når vi booker vores rejse til London flere uger i forvejen, skal vi tage højde for risikoen for, at noget kommer i vejen for rejsen. For at få forbrugerne til alligevel at tage chancen, må flyselskaberne komme med ekstra rabattilbud og som konsekvens stiger priserne som afrejsen nærmer sig”.

En undersøgelse fra 2004 viser, at gennemsnitsprisen på flybilletter ud af Nice stiger med 12,7% i løbet af de sidste 22 dage inden afrejsen.

Skrevet af Flemming Juul

1 COMMENT

  1. Tänk att det skulle behövas en japansk ekonom för att komma fram till det alla i branschen vet :-).

Comments are closed.