Hvor langt kommer man for skattekronerne?

Det er ikke kun på Skats hjemmeside, der er kø i disse dage, det er der også hos rejsearrangørerne. Måske bliver årets sommerferie lidt bedre, eller måske bliver det til ekstra ferie, bekræfter Bravo Tours.

”Vi har haft rigtig travlt på telefoner, hjemmeside og i vores butikker, og det skyldes helt sikkert, at danskerne smugkigger på Skats hjemmeside. Normalt sælger vi 30-35% mere den dag, hvor Skat sender opgørelserne ud sammenlignet med en normal lørdag – og det forventer vi også i år”, siger Peder Hornshøj, adm. direktør i Bravo Tours.

Selskabets rejseambassadør Stig Elling fortæller, at de fleste penge bliver brugt på en ekstra rejse eller på at opgradere årets ferie: ”Nogle ringer, fordi de gerne vil opgradere til for eksempel All Inclusive eller et bedre værelse på en allerede bestilt ferie. De bruger altså pengene på lidt mere luksus og selvforkælelse, mens andre ser det som et tilskud til en ekstra rejse i for- eller efteråret”.

Guide: Så langt, kan man komme for sine skattepenge: 1.000 kr. tilbage i Skat: Flybillet til Costa del Sol – for 700 ekstra er rejsen inkl. både fly og hotel – i marts. 2.500 kr. tilbage i Skat: Fly og kat. 3+ hotel med All Inclusive i Marmaris i maj. 5.000-10.000 kr. tilbage i Skat: Sommerferie i Grækenland eller Spanien i skolernes sommerferie.