Hvor langt er der til lufthavnen?

Her finder man en topscorer, der hedder Munich West, der er placeret ikke mindre end 112 kilometer fra centrum af den by, der giver lufthavnen sit navn, nemlig München, skriver ekstrabladet.dk.

Kommunikationschef i Statens Luftfartsvæsen, Thorbjørn Ancker, fortæller, at der ikke er regler eller standarder for afstanden mellem by og lufthavn og det er valgfrit for lufthavnen, hvad den vil kalde sig.

London Oxford Airport er et godt eksempel, for her tilføjede man sidste år London til navnet, selv om lufthavnen ligger næsten 100 kilometer fra den britiske hovedstad.

Noget lignende gælder for Skavsta, Charleroi og Torp, som kun leder de færreste på rette vej, hvis ikke navnene Stockholm, Bruxelles og Oslo var knyttet til for at give bedre mening for de rejsende.

Thorbjørn Ancker anbefaler, at man vurderer flybillettens pris op med afstanden til lufthavnen for at se, om man måske kunne have fordel af at betale lidt mere for at komme nærmere til den pågældende by.

En opgørelse af10 lufthavne, der ligger langt fra byen, ser således ud: 1. Munich West (Memmingen) – 112 km fra München, 2. Oslo (Torp) – 110 km fra Oslo, 3. Frankfurt (Hahn) – 110 km fra Frankfurt, 4. London (Oxford) – 97 km fra London, 5. Stockholm (Skavsta) – 95 km fra Stockholm, 6. Barcelona (Girona) – 94 km fra Barcelona, 7. Barcelona (Reus) – 94 km fra Barcelona, 8. Paris (Beauvais) – 88 km fra Paris, 9. Düsseldorf (Weeze) – 80 km fra Düsseldorf og 10. London (Stansted) – 64 km fra London.

Skrevet af Flemming Juul