Hvad indad tabes skal udad vindes

Det har medvirket til at gøre september til én af de absolut bedste måneder i lufthavnens knap 75 årige lange levetid.

 

130.043 passagerer benyttede Aalborg Lufthavn i september 2012. I forhold til september 2011, da der fløj 130.654, er der tale om et fald på en halv procent.

 

Fremgangen er båret af kraftig vækst i udenrigstrafikken på hele 24,1% til 27.193 passagerer, mens chartertrafikken er steget med 34,6% til 22.268 rejsende.

 

”Den positive udvikling på udenrigs- og chartersegmentet er mere end tilfredsstillende, men jeg vil godt se passagertallene i de kommende måneder, før jeg definitivt kan sige, at vi har lagt konsekvenserne af Cimber Sterlings konkurs bag os”, siger lufthavnsdirektør Søren Svendsen.

 

Indenrigstrafikken er gået tilbage i forhold til samme måned sidste år. 80.582 passagerer rejste mellem Aalborg og København i september, hvilket er en tilbagegang på 12,6%. Det tyder på, at indenrigstrafikken er ved at stabilisere sig efter de seneste måneders kraftige tilbagegang.

Skrevet af Flemming Juul