Hurtig exit fra Brøchner Hotels

Årsagen er ifølge Martin Kraunsøe uenighed og forskellige forventninger til den nyoprettede position.


"Det var ret kort tid og ikke nok til at kunne udrette noget af afgørende betydning – helt klart", udtaler Martin Kraunsøe.
 
"Set i bakspejlet var afstemningen af forventningerne til mig og min nye position ikke helt clearet, hvilket gælder begge veje”, siger han. "Det skabte ubalance i forholdet, som givet var usundt for personalet og vores samarbejde".
 
”Det er ellers en rigtig spændende tid og udvikling Brøchner Hotels står over for og jeg er helt sikker på, at de kommer i mål med planerne og med Karim Nielsen som ny adm. direktør for gruppen har fået et meget stort aktiv for den videre udvikling”, slutter Martin Kraunsøe.

Skrevet af Flemming Hastrup