Hovedrengøring af Mount Everest

Mellem otte og ti tons affald skal fragtes ned fra 8.500-meters niveauet til basisniveauet i 5.450 meters højde, hvor det skal kildesorteres og viderebehandles. Et komplet affaldsbehandlingssystem skal bygges ved travestierne og på bjerget for at løse problemet på lang sigt.

 

Mount Everest er en af Unescos World Heritage Sites, og for at bevare områdets unikke karakter og sikre at Nepal også i fremtiden forbliver et attraktivt turistmål, skal Mount Everest helt enkelt ryddes op. Det er ikke et engangsprojekt, men tanken er, at Nepal ved hjælp af projektet skal kunne etablere en infrastruktur for systematisk at kunne håndtere affaldsproblemet og derved sikre, at det enestående miljø er til rådighed for fremtidige generationer.   

 

Hovedmændene bag projektet er dels ECO Himal, en østrigk/nepalesisk organisation, som gennem 20 år har stået for uddannelse og projektledning i bjergområder i Nepal, dels Everest Summiteers Association, som er de nepalesiske bjergbestigeres faglige organisation.   

Skrevet af Flemming Juul