Hotelejer tiltalt for hotelbrand

Ejeren af et historisk hotel ved Kollund er nu tiltalt for forsøg på forsikringssvindel i forbindelse med voldsom hotelbrand.

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod ejeren af Strandhotel Sønderhav, Niels Jessen, skriver jv.dk følge avisen.dk.

Branden i februar var eksplosionsagtig, og flere naboer måtte evakueres. Hotellet er hotellet lukket for gæster, og i begyndelsen mente ejerparret, at ilden kunne skyldes varmeblæsere på første sal.

”Vi er chokerede. Vi har lagt så meget tid og kræfter i det”, sagde Helle Anette Jessen i vinter til jv.dk. Hun drev hotellet sammen med Niels Jessen.

I foråret rejste politiet sigtelse mod ham, og nu er anklageskriftet udfærdiget. Han nægter sig skyldig. Tiltalen går på brandstiftelse med henblik på at score forsikringspræmien. Skaderne løb op i cirka 10 millioner kroner.