Hellere en julerejse end gaver

Omkring 25.000 danskere har i år fravalgt den hjemlige jul og tager i stedet på charterferie – flest til Gran Canaria og Tenerife, hvor meteorologerne lover sol og temperaturer omkring 18-20 grader i alle juledagene.

Omkring 25.000 danskere har i år fravalgt den hjemlige jul og tager i stedet på charterferie – flest til Gran Canaria og Tenerife, hvor meteorologerne lover sol og temperaturer omkring 18-20 grader i alle juledagene.

87% af danskerne siger, at en juleferie skal være en sol- og badeferie og 61% mener, at julerejsen erstatter julegaverne, og at rejsen er gaven i sig selv.

Det viser Spies Rejsepanel, hvor 10.350 har svaret på spørgsmål om deres rejsevaner i julen.

Her er de fem ferieformer, som danskerne foretrækker hen over jul og nytår: 1) Sol- og badeferie – 87%, 2) Storbyferie – 4%, 3) Skiferie – 2%, 4) Krydstogt – 2% og 5) Rundrejse – 1%.

”33% har tænkt sig at holde juleaften på en lokal restaurant – 22% vil hygge sig på en strandrestaurant, mens andre 22% vil deltage i de julearrangementer, som mange hoteller tilbyder”, fortæller Torben Andersen, kommunikationschef i Spies.

61% mener, at rejsen i sig selv er julegaven. 23% svarer, at de medbringer julegaver på ferien, mens 13% køber mindre gaver på rejsemålet.

Hovedårsagen til, at tusindvis af danskere tager væk er for 47% behov for sol og varme, 21% siger, at de får kvalitetstid sammen med familien, mens 12% ønsker at slippe væk fra juleræset. 45% rejser sammen med deres familier, 40% rejser sammen med partneren, mens 5% siger, at de rejser alene.

”Kunne medlemmerne af vores rejsepanel frit vælge mellem alle rejsemål, ville 25% foretrække Thailand, mens 13% har et godt øje til Bali. 45% af paneldeltagerne afspejler julens rejsemønster – de ønsker at rejse til De kanariske Øer”, siger Torben Andersen.

Spies får nye ferieresorts i Kap Verde

Spies-gruppen med rekordresultat

Spies med nye koncepthoteller