Havari skyldes sprængt ilt-tank

Det er nu bekræftet af en havarikommision, at årsagen til en Qantas Boeing 747 fik et stort hul i fuselagen og måtte nødlande i Manila med sine 365 passagerer. Det var en ilt-tank, der eksploderede. 

Australian Transport Safety Bureau siger i en udtalelse, at man nu kan bekræfte, at en del af en iltflaske og ventilen hertil ved eksplosionen røg ind i passagerkabinen og undervej rev åbningsmekanismen til en bagagedør i stykker, hvilket fremkaldte hullet i skroget.

 

Tanken er beregnet på at levere ilt til passagererne i nødstilfælde, men flere passagerer har berettet, at der ikke var ilt i de masker, der kom frem efter eksplosionen.

 

Qantas har beordret alle iltflasker ombord på selskabets Boeing 747-400 grundigt undersøgt, og lever hermed op til krav fra US Federal Aviation Administration, som i maj opfordrede til en sådan grundig inspektion, fordi der var frygt for, at iltflaskerne ikke var tilstrækkeligt varmebehandlede, men ifølge Qantas skulle der være tale om en anden type ilt-forsyning.

 Eksplosionen skete i små 10 kilometers højde og kabinetrykket faldt hurtigt, da der blev hul i flyets højre side. Flyet gennemførte en hastig nedstigning og nødlandede sikkert i Manila.

Skrevet af Flemming Juul