Home Nyheder Halv million danske på Tysklands-ferie

Halv million danske på Tysklands-ferie

0
SHARE

Tyskland ser ud til at blive sommerens feriehit med besøg af 16,2% af de danskere, der rejser til udlandet. Det svarer til godt en halv million. Ud over Tyskland ligger Spanien og Italien på danskernes Top 3 over rejsemål i sommeren 2012.

 

Grækenland kommer ind på en fjerdeplads med 11,1%, hvilket svarer til at 350.000 danskere tager til Grækenland denne sommer.

 

”Vi oplever at kunder, som skal til Grækenland, i større grad beder om råd og vejledning om rejsevaluta. Situationen er ustabil, så vi opfordrer danskere til at medbringe ekstra kontanter i rejsevaluta hjemmefra,” siger Joakim Husted, nationschef for Forex Bank.

 

Den foretrukne rejsemåned er juli, men især i uge 28 og 29 bør man forberede sig på ventetid i lufthavnene. Alene i uge 28 finder 20,1% af danskernes udlandsrejser sted, og i uge 29 – 20,7%. Knap 640.000 danskere vil opholde sig udenfor Danmarks grænser i uge 28 og knap 660.000 i uge 29.

 

Skrevet af Flemming Juul