Guldet har fået en anden farve

De nye uniformer er designet af den islandske designer Steinunn Sigurdardottir , som har skabt et moderne og specielt islandsk udtryk,  med bl.a. guldbånd, der er lysere og mindre skinnende end på mere traditionelle uniformer.  

 

Uniformen er stadig en vigtig del af flyselskabernes identitet, men først og fremmest et middel til identifikation og respekt over for kunderne. Udfordringen er med enkle midler at skabe særpræg, som afspejler virksomhed, branche, nationalitet, kultur, m.m.  Samtidig skal den være praktisk, funktionel og moderne.  

 

Steinunn Sigurdardottir har egne butikker i New York og Reykjavik og har vundet designpriser i Danmark, USA og Island. Hun har bl.a. arbejdet for Gucci og Calvin Klein.

 

Hun har taget udgangspunkt i den islandske natur ved design af de nye uniformer, hvilket ses tydeligst på de tilhørende slips. 

 

Det danske firma Olino Konfektion A/S har udviklet uniformerne i samarbejde med designeren og stået for styring af logistik og servicering af brugerne. Olino holder styr på uniformerne for bl.a. SAS, Qatar Airways, Icelandair, Thomas Cook, Air Atlanta JetX, North Flying, Sundt Air m.fl.

Skrevet af Flemming Juul