Grønlands nye piloter uddannes i Tune

thumb_image_27629Fremover vil det være Center Air Pilot Academy i Roskilde Lufthavn i Tune, der skal uddanne piloter til Grønland. Ud af mange er der udvalgt to pilotaspiranter af Air Greenland på vegne af Grønlands Selvstyre.

Air Greenland har været med til både at udvikle udvælgelsesprocedurerne og uddannelsen som helhed, hvilket gør kandidaterne bedst muligt rustet til en karriere i Grønlands luftrum. De udvalgte aspiranter har gennemgået en række tests og interviews, der i sidste ende gav dem de to eftertragtede pladser. Tidligere blev pilotaspiranterne uddannet i England.

Uddannelsen vil være et intensivt forløb over to år, hvorefter de uddannede piloter forventes at arbejde i Air Greenland.
De grønlandske elever går på hold med op til 10 andre elever, der også har gode jobudsigter. Alene i Europa skal der bruges knap 100.000 nye piloter de kommende 20 år.