Home Nyheder Gran Canaria vokser som feriefavorit

Gran Canaria vokser som feriefavorit

0
SHARE

gran canaria spiesNår efterårsferien er overstået, og vejret bliver ustabilt på rejsemålene ved Middelhavet, sætter ferieflyene i kurs mod De Kanariske Øer. Fire af de syv øer vil tage imod ca. 325.000 danske gæster – 70% af vinterens charterrejser.

Mest populær er Gran Canaria med ca. 145.000 besøgende – fulgt af Tenerife med ca. 110.000 og Fuerteventura med ca. 40.000. Lanzarote er fjerdestørst med ca. 30.000 danske besøgende på årsbasis. Til sammenligning rejser ca. 90.000 danskere på charterrejse til Mallorca.

”Spies har sendt gæster til Gran Canaria siden 60’erne, og populariteten er ikke blevet mindre – tværtimod. I den kommende vinter udvides antallet af rejser med 10%, og allerede nu er der solgt 15% flere rejser end på samme tid i fjor”, siger kommunikationschef Torben Andersen.

I 2014 besøgte 325.607 danskere De Kanariske Øer – 4,4% flere end året før. Væksten skyldes bl.a. uro i alternativer som f.eks. Tunesien. Ca. 82% af de danske gæster er gengangere, og 14% har været på øerne mere end 10 gange, registrerer Gran Canarias Tourist Board.