Home Nyheder Gode råd til rejsen

Gode råd til rejsen

0
SHARE

Tjek, om rejsearrangøren er registreret i Rejsegarantifonden, så kan man få pengene tilbage for en pakkerejse, hvis rejsebureauet skulle gå konkurs og man er sikret hjælp, hvis rejsen bliver forsinket, så man  mister noget af ferien.

 

Hold styr på forsikringerne. Det gule sygesikringskort dækker kun visse udgifter til lægebehandling i EU, Færøerne, Grønland, Schweiz, Norge og en række små europæiske stater. Udgifter til hjemtransport som følge af sygdom dækkes ikke længere generelt i EU. Her skal der en rejseforsikring til for at være dækket. Spørg rejsebureauet ved usikkerhed om forsikringen dækker et evt. hospitalsophold i udlandet eller en hjemtransport pga. af sygdom.

 

Læs rejsedokumenterne grundigt igennem. Er alle navne stavet korrekt, og er alt det med, der er bestilt og betalt for. Fremgår det eksempelvis ikke, at man har betalt for havudsigt på hotellet eller ekstra benplads på flyet, skal rejsebureauet have besked inden afrejsen.

 

Spørg rejsebureauet om der er krav til vaccinationer, men lad egen læge om at rådgive om de specifikke vaccinationer.

 

Det er en god ide at pakke et lille rejseapotek. Så man selv kan afhjælpe almindelige småskavanker som hovedpine, lette solskader, diarré, rifter og vabler. Tager man stærk medicin, skal man have et pillepas på apoteket.

 

Pak værdierne og vigtig medicin i håndbagagen.

 

Medbring altid et (gyldigt) pas – uanset hvor i verden, rejsen går. Flere lande uden for EU har særlige pas- og visumregler. Spørg i rejsebureauet og læs mere på Udenrigsministeriets hjemmeside, www.um.dk.

 

Hvis noget går galt, bør man henvende dig til rejsebureauets repræsentant på destinationen. Er der ikke sådan en på stedet, skal man sende en e-mail eller ringe til rejsebureauet. Ellers kan man i værste fald miste retten til at reklamere efter hjemkomsten. Få dokumentation for henvendelsen.

Skrevet af Flemming Juul