Glæde i kystnære kommuner

klitter-ved-vesterhavetRegeringens vækstudspil skal bl.a. gøre det muligt at forbedre rammerne omkring kystturisme. Noget, man glæder sig over i f.eks. Varde Kommune.

”Vi vil bruge muligheden til at udvikle, hvor der er liv i forvejen, så vi kan sikre kvalitetsturisme for vores mange besøgende og gøre det endnu mere attraktivt at besøge os fremover,” siger borgmester i Varde Kommune, Erik Buhl.

En bekymring kan være, at kystområderne nu skal plastres til i sommerhuse og feriecentre, men sådan bliver det ikke i Varde Kommune, som har 52 kilometer kyststrækning ved Vesterhavet og rummer bl.a. områderne Skallingen, Blåvand, Vejers, Henne og Nymindegab.

”Den frihed, vi får skal ikke bruges til at overplastre vores natur med nye sommerhuse,” forsikrer Erik Buhl og fortsætter: “Der er god fornuft i at lægge et større ansvar ud til kommunerne på dette område. Det gør, at vi får nogle nye muligheder for at gøre vores del af landet endnu mere oplevelsesrig.”

Varde Kommune har en lang række unikke naturoplevelser, der blandt rummer en nationalpark og Unesco Verdensarv.