Home Nyheder Gastro-gåture, madquiz og middag med twist

Gastro-gåture, madquiz og middag med twist

0
SHARE

Februars Copenhagen Cooking inviterer på debat om vores madkultur og på at dyrke fællesskab ved anderledes middage, hvor man taler lige så meget med de andre deltagere, som dem man kom sammen med.

Der er fisketure på Øresund, lakridsfestival, MAD Mondays, madquiz og smagsodyssé i det københavnske. Fælles for de over 70 arrangementer er god kvalitet og de gode råvarer.

En middag kan antage mange former, og i dette års winter edition er der bl.a. fokus på middage, hvor fællesskabet dyrkes. På Designmuseum Danmark dækker ’I’m a Kombo’ op til ’The Social Act’, hvor måltidets moderne rammer udforskes og udfordres. Aftenen byder på interaktion, innovation, humor og overraskelser, hvor man med garanti falder i snak med de andre gæster.

Man kan også være med til at debattere madkultur og høre om fremtidens køkken når folkene bag MAD symposiet inviterer til ’MAD Mondays’ – et nyt initiativ som skydes i gang under Copenhagen Cooking, eller man kan teste sin gastronomiske viden, når Madsvinet på Vesterbro byder på fem retters menu med dertil hørende madquiz.

Copenhagen Cooking winter edition: www.copenhagencooking.dk