Home Nyheder Fremgang for Land & Leisure

Fremgang for Land & Leisure

0
SHARE

Regnskabet for det forskudte regnskabsårs første halvdel viser, at omsætningen er faldet til 138,3 millioner kroner fra 143 millioner i tilsvarende periode året før. Driftsresultatet (EBIT) voksede til 22,2 millioner fra 20 millioner kroner, hvilket også er resultatet før skat, skriver epn.dk.

 

Det er især datterselskabet DanCenter, der er skyld i faldet i omsætningen på grund af lavere bookingaktivitet på udenlandske markeder i de traditionelt gode januar og februar.

 

For regnskabsåret 2011/12 fastholdes selskabets forventninger om en nettoomsætning på 270-280 millioner kroner og et driftsresultat på 31-36 millioner, samt et resultat før skat på 31-36 millioner.

Skrevet af Flemming Juul