Home Nyheder Fremgang for Air Berlin

Fremgang for Air Berlin

0
SHARE

Selskabet, der er Tysklands næststørste flyselskab, kom ud af sit regnskabsår med et overskud før skat og renter på 28,5 millioner Euro. Til sammenligning var overskuddet for et år siden blot 2 millioner Euro.  

Selskabet havde knap 28 millioner passagerer på sine 152 fly, og regner med en vækst i det kommende år, som vil ligge over det forventede IATA-gennemsnit på 4,5% i passagertal og nå at runde de 30 millioner.

Air Berlin har i årets løb solgt flere fly fra for at tilpasse sine ruter og kapacitet til markedet og har desuden lavet flere ’sale and lease’ arrangementer, samt afbestilt en række af de store Boeing 787 Dreamliner fly for at styrke økonomien. 

Skrevet af Flemming Juul