Home Nyheder Fra Kroon til Euro i 2011

Fra Kroon til Euro i 2011

0
SHARE

”Vi har haft vores Kroon i 18 år og alle er glade for vores egen valuta, så det vil være følelsesmæssigt vanskeligt at skille sig af med den. På den anden side er esterne pragmatiske og praktiske mennesker, og vi har alle set den risiko, som finanskrisen udsatte små økonomier og valutaer for”, siger Estlands udenrigsminister Urmas Paet til norske Aftenposten.

Estland måtte finde sig i, at udenlandske investeringer blev sat i venteposition under finanskrisen. Straks da EU for ikke særlig længe siden offentliggjorde, at landet har opfyldt alle betingelser for at indtræde i Eurozonen, kom investeringsviljen tilbage. Internationale organer, som giver økonomiske karakterer til landene – den såkaldte rating – ændrede Estlands status til A.

Skrevet af Flemming Juul