Home Nyheder Fra flykaprer til katteven

Fra flykaprer til katteven

0
SHARE

I 1993 kaprede en russisk mand et russisk indenrigsfly og er udvist på livstid fra Sverige efter han bl.a. har bombetruet Arlanda. Nu er den 52-årige fængslet igen – efter han ville hente sin kat i Borås.

Med trusler om at sprænge flyet i luften med to skarpe håndgranater kaprede den nu 52-årige mand og hans hustru et fyldt russisk indenrigsfly i februar 1993. Målet var, at de ville fortsætte til USA, men flyet nødlandede i Arlanda ved Stockholm og duoen blev anholdt. Senere blev parret udleveret til Rusland hvor manden blev idømt 12 års fængsel.

Bombetrussel mod Arlanda
Siden da er han dømt for to alvorlige lovovertrædelser i Sverige. Under en flyvning med Norwegian mellem Danmark og Norge i 2014 sagde manden, at der var en bombe i bagagerummet, så flyet måtte nødlande på Landvetter ved Göteborg. Byretten i Göteborg idømte ham halvandet års fængsel og udvisning i 10 år.

I sommeren 2015 bombetruer han Arlanda Lufthavn, mens han selv befinder sig i lufthavnen i Helsinki. Han udleveres til Sverige oidømmes ni måneders fængsel, samt udvisning på livstid.

Trods dommen fra 2015 ville han vende tilbage til Sverige for at hente sin kat i Borås. Men han kom ikke længere end til paskontrollen ved Øresundsbron og nu er han ved retten i Malmö idømt en måneds fængsel for brud på udlændingeloven. Han skal fortsat være udvist på livstid, skriver TT.

Det viser sig mod alle forventninger, at manden rent faktisk har en kat på et kattehjem i Borås. Ifølge den svenske anklager hedder katten Gosoya og har været på hjemmet i tre år.

anden har i alle årene pligtskyldigt betalt for kattens ophold, og inden han forsøgte sig med at komme ind i Sverige igen, ringede han til kattehjemmet og sagde, at nu ville han komme og hente sit kæledyr.