Home Nyheder Fortsat vækst hos SAS i oktober

Fortsat vækst hos SAS i oktober

0
SHARE

sas a330-300Rutetrafikken steg med 3,9% i løbet af måneden, mens kapaciteten blev forøget med 0,8%. Den gennemsnitlige load factor steg med 2,3 procentpoint til 76,8%, rekord for en oktober måned.

Fremgangen blev især drevet af selskabets interkontinentale ruter og de mere feriebetingede ruter i Europa. Den interkontinentale kapacitet steg med 4,4% og trafikken med 8%. Især den nye rute fra Stockholm til Hong Kong og en jævn stigning for eksisterende ruter sikrede fremgangen. I alt fløj 2,6 millioner med SAS i oktober, hvilket er en nedgang på 0,8%

På det europæiske og intraskandinaviske rutenet steg kapaciteten med 0,1%, mens trafikket gik i vejret med 3,1%. Indenrigstrafikken faldt med 1,8% samtidig med, at kapaciteten her faldt med 3,2%.

Markedsbetingelserne i Scandinavien har stabiliseret sig og balancen mellem kapacitet og efterspørgsel blev forbedret sammenlignet med 2014.

Som svar på den stigende efterspørgsel vil SAS øge sin interkontinentale kapacitet med omkring 25% i løbet af vintermånederne gennem nye ruter og øgede frekvenser, der allerede er annonceret. Samtidig vil større fly frem til april 2016 erstatte udfasede Boeing 717 især i Sverige.

Ser man bort fra langruterne vil kapaciteten stige med 3-4%, mens det samlede antal flyvninger blot vil stige med omkring 1%.