Home Nyheder Fortsat fremgang i Billund

Fortsat fremgang i Billund

0
SHARE

Udenrigsruterne havde 156.777 passagerer – en stigning på 4,3%. Fra den 4. november bliver der føjet en ny destination til rutekortet, nemlig Marrakesch, Marokko. Air Arabia vil fra denne dato have ugentlige flyvninger fra Billund.

Top 5 udenrigsdestinationerne i september er: 1. Amsterdam, 2. London, 3. Frankfurt, 4. Oslo og 5. Paris.

Chartertrafikken viser også fremgang. 105.523 rejste med charterfly i september. Det er en stigning på 4,6%. Stigningen skyldes primært, at september havde fem weekender, men der har år-til-dato været fremgang i chartertrafikken.

Top 5 charterdestinationerne i september er: 1. Antalya, 2. Chania, 3. Palma de Mallorca, 4. Rhodos og 5. Milas.

Indenrigstrafikken har haft 9.835 passagerer, hvilket er en tilbagegang på 1.866 passagerer, svarende til 15,9%. Trods tilbagegangen er det lykkedes SAS at komme ind på indenrigsruten meget hurtigt. Trods en pause på 3½ måned, vender passagererne hurtigt tilbage til næsten samme niveau som tidligere.

Skrevet af Flemming Juul