Forbedret togdrift med førerløse S-tog

Flere afgange, øget præcision, færre aflysninger og lavere omkostninger. Det åbner en overgang til automatiske og førerløse S-tog for ifølge en ny analyse fra Transportministeriet, der er sendt til Folketinget.

Fra 2030 skulle de danske S-tog kunne være førerløse i lighed med den københavnske Metro. Investering og overgang til et førerløst system lettes af, at det danske signalsystem for togtrafik nu udbydes og at der alligevel er behov for at købe nye S-tog. Projektet skulle kunne gennemføres i årene 2022–2030 viser analysen med strækningen Hellerup-Ny Ellebjerg (Ringbanen) som pilotprojekt.

Transportminister Ole Birk Olesen har sendt analysen videre til Folketinget og vil nu gå videre med en såkaldt tillægsanalyse, som kan vise hvordan ansvar og ejerskab kan organiseres for et førerløst S-togsanlæg. Han tror, at det også kan blive aktuelt for anden togtrafik i Danmark fremover.

”Jeg synes, at vi bør undersøge mulighederne for at gøre S-togene førerløse når vi skal købe nye tog til S-banen de kommende år. Investeringen skønnes at ligge mellem to og fire milliarder kroner.