Home Nyheder Første Best Western Plus i København

Første Best Western Plus i København

0
SHARE

Best Western Hotel City skifter navn og brand og hedder nu Best Western Plus Hotel City Copenhagen. Alle Plus-hoteller er 4-stjernede og tilbyder opgraderet ophold i forhold til både ydelser, faciliteter og indretning.

På Best Western Plus Hotel City Copenhagen kommer det til udtryk ved den æstetisk gennemførte linje med møbelklassikere, hovedsageligt fra danske designere, samt værelsernes store illustrationer af et udvalg af jazzmusikkens største personligheder.

”Beslutningen var helt naturlig for os”, siger Claus Hegelund Bruun, hoteldirektør for Hotel City Copenhagen: ”Vi har fokus på at være på forkant med de forventninger, vores gæster og vi selv stiller til vores produkt. Vores ambition er at bygge videre på hotellets flotte gæsteanmeldelser, så vi har netop færdiggjort to prøveværelser til fremtidig renovering. De er nytænkt til fremtidens behov med fokus på design og funktionalitet.”

”Jeg glæder mig over, at København nu også kan tilbyde et Best Western Plus hotel”, siger Søren Nystrøm, Country Manager i Danmark for Best Western Hotels & Resorts. ”Som et familiejet kvalitetshotel, hvor det klassiske værtskab forenes med udvikling af komforten, er Hotel City Copenhagen en fornem repræsentant for Best Westerns værdier – entreprenørskab, personlighed, omtanke og mangfoldighed”.