Home Nyheder ’Flytryg’ på rejsemesse

’Flytryg’ på rejsemesse

0
SHARE

flyskrækUlykken med Air Asia maskinen har gjort danskerne mere utrygge ved flyvning end sædvanligt. Det mærkes på download af mobil-app’en Flytryg, der er udviklet for at hjælpe flyveangste danskere. 

Ved siden af hotelkæder, rejsebureauer, kuffertfirmaer og flyselskaber er der på weekendens rejsemesse i Forum er det danske firma Flytryg, der ejes og drives af piloten Ulrik Pedersen.

”Vi har mærket, at der har været over 30% stigning i antallet af downloads af vores app til iPhones og Android siden Air Asia-katastrofen 28. december. Mange er blevet mere beklemte ved at skulle flyve, og vi er her for at fortælle, at det er der ingen grund til. Og at der er hjælp at hente. Og der er vel ikke noget værre end at have lyst til at rejse, men ikke turde”, siger Ulrik Pedersen.

Ud over Flytryg-appen har Flytryg også kursustilbud med i Forum. Der er weekendkurser, der inkluderer simulator-træning og en kort flyvetur typisk til en skandinavisk destination, der er individuelle kurser, specielle langrute-kurser, der involverer en flyvetur til USA og opfriskningskurser.

En Epinion-undersøgelse fra 2013 viste, at 36% føler ubehag ved hele flyveturen og 68% følte ubehag ved turbulens, start eller landing.

Mere på www.flytryg.dk og om app’en på http://flytryg.dk/app-til-mobiler-og-tablets/