Home Nyheder Flyselskab anklages for forsøg på monopol

Flyselskab anklages for forsøg på monopol

0
SHARE

United_EWRUSA’s justitsministerium (DOJ) anklager nu United Airlines for ’ulovligt forsøg på at opnå monopol’ i Newark International Airport ved New York og anlægger antitrust sag ved retten.

Retssagen skal forhindre United fra at købe 12 slot-par fra Delta Air Lines i Newark. Delta havde godkendt salget af slots til United i bytte for 12 slot-par i New York JFK International Airport.

Delta er også indblandet i sagen, men har ikke så meget på spil, da der ikke er problemer med Deltas slots i JFK.

Ifølge DOJ vil Uniteds overtagelse af Deltas slots i Newark ’udvide Uniteds allerede eksisterende dominans i lufthavnen og dermed reducere muligheden for andre flyselskabers adgang til at konkurrere, hvilket angiveligt vil påføre de 35 millioner årlige flyrejsende i Newark højere billetpriser og færre valg.

DOJ tilføjer, at United allerede ligger inde med ubrugte slots i Newark, hvor flyselskabet har 902 daglige slots og sidder på 73% af samtlige lufthavnens slots.