Fly delt i tre under landing

Ifølge CNN blev flyet fra Aires Airlines ramt af lynet inden den ekstra hårde landing splittede flyet i tre dele. 120 af de ombordværende 131 er kommet til skade ved den ublide medfart – heraf fem alvorligt. Den omkomne er, ifølge de lokale medier, en ældre kvinde fra Colombia, som blev ramt af et hjertetilfælde, skriver Berlingske Tidende.

 

De fleste passagerer var fra Colombia, men der var også turister fra USA, Tyskland, Frankrig og Brasilien ombord på flyet, der kom fra Bogota til ferieøen San Andrés. Få sekunder inden touch down blev flyet ramt af et lyn, som menes at være medvirkende årsag til den voldsomme landing.

Skrevet af Flemming Juul