Home Nyheder Flot fest før Las Vegas-rute

Flot fest før Las Vegas-rute

0
SHARE
Den adm. direktør for det store erhvervsrejsebureau, VIA Egencia, der snart skifter navn til kun Egencia, Sys Hansen, til venstre, med Las Vegas-pigen Jennifer Autry og Peter Rasmussen, der tidligere var direktør for VIA Egencia – i dag er han adm. direktør for Profil Rejser.

I aftes var der sammenkomst i USAs ambassadørs residens forud for, at Norwegian næste uge åbner direkte rute fra København til Las Vegas.

Når Norwegian på tirsdag åbner sin 7. rute fra København til USA, er det kun starten på mange nye USA-ruter for Norwegian, sagde talsmand for flyselskabet ved arrangement i aftes. Fra på tirsdag flyver selskabet en gang om ugen fra Københavns til Las Vegas.

Blandt gæsterne i aftes i USA’s ambassadørs Rufus Giffords officielle residens, Rydhaven, for at markere Norwegians åbning af den direkte rute fra København til Las Vegas var også Københavns Lufthavns adm. direktør, Thomas Woldbye, der i en morsom tale bl.a. sagde:

”Nogen har givet mig denne lange tale, den dropper jeg nu, og vil kun sige til Dem, ambassadør Rufus Gifford, at hvis vi i Skandinavien kan få fem procent af skandinaverne til årligt at komme til USA, kan De så ikke få fem procent af USA’s befolkning (ca. i alt 300 mio., red) til at komme til Skandinavien?”

Den flotte aften på ambassadørboligen, der bl.a. også bød på et 11-mands big band, var arrangeret af GSA-bureauet Atlantic Link på vegne af Las Vegas Convention and Visitors Authority.

Norwegian var i aftes bl.a. repræsenteret af fra venstre finske Maria Laamanen, flersproglige Lee Ann Hollesen og Jette Lau Nielsen.
Norwegian var i aftes bl.a. repræsenteret af fra venstre finske Maria Laamanen, flersproglige Lee Ann Hollesen og Jette Lau Nielsen.