Flere skinyheder i Norge

skinyheder i norgeMed en sæson på seks måneder og gode sneforhold det meste af tiden får flere øje på de norske skianlæg.

Da Hafjell er vært for ungdoms-OL i februar har man gjort flere store investeringer til i alt 80 millioner norske kroner. Den største investering er et nyt snekanonanlæg på sydsiden af bjerget, hvilket giver større snesikkerhed.

En anden stor nyhed er en helt ny skicrossbane og desuden anlægges en slopestylebane.

Kvitfjell bliver et af Norges mest komplette alpinanlæg bl.a. på grund af et betydeligt større off piste område. Det er sket efter udtynding af skoven på den vestlige og østlige del af bjerget. Desuden bliver børneområdet ved velkomstcentret mange gange større.

I Norefjell er vinterens største nyhed et nyt snekanonanlæg i Gamleveien, som sikrer tidlig åbning. Desuden en ny lift og en ny park med belysning til aftenkørsel.

Den store nyhed på familiedestinationen Skeikampen er øget fokus på topture. Blandt andet med en fast ugedag til guidede ture og udlån af udrustning. En anden nyhed er personlige trænere i skiskolen.

Norges ældste skianlæg i Geilo regner med at åbne for træningsgrupper allerede i morgen, lørdag den 12. september. Det er muligt dels på grund af en ny snekanon, som kan lave sne i plusgrader, men også fordi sne fra sidste sæson har været lagret gennem sommeren under et specielt overtræk.