Flere kunder i Aarhus Lufthavn

Sammenlagt betjente Aarhus Lufthavn sidste år 561.000 passagerer og en betydelig del af de 7% vækst stammer fra indenrigsflyvningerne, hvor der konkurreres hårdt mellem SAS og Cimber Sterling, skriver business.dk. 

Ifølge lufhavnsdirektør Ole Paaske har konkurrencen bragt billetprisen ned på et niveau, der gør flyvning konkurrencedygtig med tog og færger. 

Til gengæld har der været nedgang på udenrigsruterne, hvor især færre sæder hos Ryanair har betydet en samlet nedgang på 8%.

Alligevel venter lufthavnen fremgang også her i det kommende år på baggrund af positive meldinger fra Ryanair og fordi der er planer om, at et nyt flyselskab vil benytte lufthavnen.

Skrevet af Flemming Juul