Flere kan lære at svømme i ferien

Foto  Marcus Lawett.

Foto Marcus Lawett.

Star Tours kunder foretrækker at lære deres børn at svømme på ferien frem for i skolen, viser en undersøgelse blandt 1.466 rejsende. Det får rejsebureauet til at oprette flere hoteller med svømmeundervisning.

Antallet af svømmeskoler vokser fra otte til 10, så 960 flere børn mulighed for professionel undervisning i faste rammer med i alt 4.800 pladser.

”Vi har ikke altid kunnet finde plads til alle børn. Derfor udvider vi, så familier på Rhodos og Cypern også får mulighed for at prøve en svømmeskole”, siger Nikolai Johnsen, pressechef for Star Tour.

Star Tour er så sikker på, at de mindste vandhunde lærer at svømme i løbet af 14 dages ferie, at bureauet giver pengene tilbage for undervisningen, hvis ikke det lykkes. Svømmeundervisningen foregår på Star Tours Blue Village Family Life på Kreta, Kos, Rhodos, Samos, Sardinien, Cypern, Gran Canaria, Mallorca og i Tyrkiet.

Dansk Svømmeunion og TrygFonden offentliggjorde i marts en undersøgelse i forbindelse med det treårige projekt ’Alle skal lære at svømme’, der har fokus på skolen. Ifølge undersøgelsen lærer 24% af børn i alderen 7-14 år at svømme på en ferie kun overgået af svømmeklubber, der tegner sig for 40%.