Home Nyheder Flere flyttelæs fra Danmark til Skåne

Flere flyttelæs fra Danmark til Skåne

0
SHARE
Flere danskere flytter til Skåne blandt andet til Malmö og færre svenskere til Sjælland. En forklaring er stigende boligpriser i Danmark. Foto: News Øresund – Thea Wiborg

Antallet af flytninger fra den danske til den svenske side af Øresund stiger igen efter at være rekordfå i 2014 og 2015.

I årets tre første kvartaler er godt 20% flere flyttet fra København og Sjælland til Skåne sammenlignet med samme periode 2015. Flytningerne i den anden retning er stadig flere, men er mindsket med 8% og er nu nede på samme niveau som i 2007, viser statistikken fra Ørestat.

I årets første tre kvartaler flyttede 1.070 personer fra Region Hovedstaden og Region Sjælland til Skåne. Det er 20,6% flere end i samme periode 2015, da flytteaktiviteten over Øresund var rekordlav. Samtidig flytter færre fra Skåne til Østdanmark. 1.455 personer flyttede i de tre første kvartaler fra den svenske til den danske side, hvilket er 7,7% færre end i samme periode 2015. Det er samtidig det laveste antal siden 2007, da boligpriserne i København var skyhøje.

Netop boligpriserne er en af de vigtigste årsager til udviklingen i antal flytninger. Ifølge Realkreditrådet er der færre huse til salg i Danmark og gennemsnitspriserne når rekordhøjder, især i Københavnsområdet.

”­Priserne på huse er højere end for et år siden i større dele af landet. Nationalt set ligger udbudsprisern næsten på sit højeste niveau for de seneste syv år. Priserne er steget mest på Østsjælland. Her er udbudspriserne nu 8% højere end for et år siden”, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Lejlighedspriserne er også steget markant i København såvel som i resten af Danmark, og ifølge Realkreditrådet ligger de på det højeste niveau nogensinde. Den senest statistik viser, at gennemsnitsprisen for en lejlighed i København er 35.035 danske kroner pr kvadratmeter. For en villa er gennemsnitsprisen 30.413 kronr, skriver News Øresund.