Home Nyheder Fleksibel motorvej skal lette biltrafikken

Fleksibel motorvej skal lette biltrafikken

0
SHARE
Det varer under en time at flytte det tunge beton-autoværn.

Vejdirektoratet tager en helt ny metode i brug for at hjælpe pendlere nemmere gennem vejarbejdet på Køge Bugt Motorvejen, når der lægges ny asfalt på strækningen. For første gang nogensinde arbejder Vejdirektoratet med et mobilt autoværn.

Autoværnet flyttes morgen og aften, så der bliver optimal plads til myldretidstrafikken.

De mobile autoværn vil skabe flest kørespor i den retning, hvor det trafikale pres er størst. I morgenmyldretiden kan man åbne flest kørebaner ind mod København, mens det mobile autoværn kan flyttes, så der er flest kørebaner ud af byen om eftermiddagen.

Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest befærdede strækning med mere end 120.000 køretøjer hver dag i gennemsnit.

”Det er første gang mobile autoværn afprøves i Norden. Vi har store forhåbninger til, at det bliver en succes. Vi kan bibeholde fire spor ind mod København om morgen og fire spor ud af byen om eftermiddagen, så motorvejen stadig kan håndtere de store trafikmængder, selv om vi er i gang med at asfaltere strækningen mellem Solrød S og Køge,” siger Robin Højen Madsen, projektleder i Vejdirektoratet.