Fjeldhytte reddede skiløbere

To danske skiløbere drejede fredag forkert på skiløjpen i Agder i det sydlige Norge. De fór vild og tilbragte natten i en fjeldhytte i ly for uvejret. Redningsfolk på snescootere ledte efter mændene, og lørdag middag blev de to fundet i god behold.

”Vi fandt dem kort fra hotellet i dag, men de har været ganske langt derfra i nat,” lød det lørdag fra Nils-Ole Sönde, vagthavende redningsleder på Redningscentralen i Agder.

De uheldige skiløbere på henholdsvis 53 og 61 år havde søgt tilflugt i en lille fjeldhytte.

(Politiken, d. 2. marts, 2008)

Skrevet af