Home Nyheder Finnair søger kvalitetsjægere

Finnair søger kvalitetsjægere

0
SHARE

Kvalitetsjægerne rejser i november og december til byer i Europa, Asien og USA som Finnairs uafhængige rådgivere. Med et skarpt blik for rejseoplevelser, fly, lufthavne og destinationer vil de løbende blogge om deres vurderinger og anbefalinger.

De fire udvalgte deler så deres tanker og eventyr på en personlig blog på Rethink Quality – en hjemmeside, der blev åbnet 1. september.

Alle interesserede kan finde ud af mere og ansøge online på Rethink Quality på www.finnair.com/rethinkquality. Ansøgninger bliver modtaget indtil den 26. september.

”Rekrutteringen af kvalitetsjægerne er én metode til at sætte lup på hvad det er, som er vigtigt for rejsende i dag”, siger Antti Nieminen, manager for Finnair global marketing communications. Han forklarer, at det er en del af selskabets ønske om hele tiden at forbedre servicen.

”Vi tror på, at bloggen vil give interessante og konstruktive diskussioner om rejselivet”, siger Nieminen.

Skrevet af Flemming Juul