Fine udsigter for den globale flybranche

Det er kendt, at opsvinget er størst i Mellemøsten og Asien, men også Europa har fremgang. Lufthansa-koncernen, regner med overskud i år og der er bedring at spore for SAS.

 

Passagertal og cargo er steget siden sidste forår og antallet af fløjne passagerkilometer er i dag én til to procent over toppen i 2008 inden krisen satte ind. På verdensplan er der fløjet 28,3% flere godskilometer i første halvår 2010 end i første halvår 2009, og 7,9% flere passagerkilometer. Yielden ligger dog 15% under niveauet før krisen, men flere selskaber – især i USA – rapporterer nu om kraftig stigning.

 

Samtidig har flyselskaberne genoptaget sin udskiftning af flyflåderne, som var i gang før krisen, og flyproducenterne har haft en betydelig ordreindgang i sommerens løb.

 

I 2010 er de udbudte passagerkilometer steget med 2% på verdensplan, mens passagermængderne vokser med 7,9%, men ingen venter det fortsætter. Til gengæld vil moderniseringen af flyflåderne reducere andre strukturelle udfordringer, som vækst i brændstofpriserne og udsigt til øgede miljøkrav.

 

Desværre for Europa er der store regionale forskelle på, hvordan flyselskaberne klarer sig. Bedringen i Europa sker for halv kraft. I Mellemøsten vokser passagertallene med 20%, i Asien med 15% og i Europa blot med 3%.

Årsagen er en langsom europæisk økonomisk vækst, et jobløst opsving, Euro-finanskrise og modfaldne forbrugere. Europa er branchens ’syge mand’, og det kan spareplanerne ikke ændre ved.

Skrevet af Flemming Juul