Home Nyheder Finanslovsudspil glemmer turismen

Finanslovsudspil glemmer turismen

3
SHARE
Katia K. Østergaard.
Katia K. Østergaard.

”Det spirende økonomiske opsving har fortsat brug for gødning. Det har regeringen fokus på. Men vi synes, at man bruger gødningen forkert”, lyder reaktionen fra Horestas adm. direktør, Katia K. Østergaard.

Udspillet indeholder bl.a. afgiftslettelser til erhvervslivet. Men kun få vil direkte gavne turismen: ”Turismen er et af landets vigtigste eksporterhverv og i vækst. Men vi har markant ringere vilkår end andre erhverv i Danmark og konkurrenterne i udlandet. Det kan undre, at regeringen ikke satser mere aktivt på at udnytte turismens vækstpotentiale,” siger Katia K. Østergaard.

”Turismen er rykket op på den politiske dagsorden, og blå blok har sendt klare signaler om, at satse på erhvervet. Derfor forventer vi, at det endelige forlig vil have mere fokus på dansk turisme.”

Siden 2014 år har erhvervet fået del i den internationale vækst, men på grund af de høje skatte- og afgiftstryk er erhvervet hæmmet af svag konkurrencekraft i forhold til nabolandene.

”Der er behov for, at vi får en ”Vækstplan 2.” Hvor den første handlede om organisering, bør den næste fokusere på bedre økonomiske rammer.”

”I landdistrikterne er landbrug og turisme dominerende erhverv. Det er forståeligt, at regeringen har fokus på landbruget, men det kan undre, at der ikke er større fokus på turismens konkurrencevilkår,” slutter Katia K. Østergaard.

3 COMMENTS

  1. De skiftende regeringer og Folketing, har igennem de sidste ca. 30 år, ikke taget hensyn til eller forstået turistbranchen, på nær måske Arne Melchior, da han sad som minister. De tager os ikke alvorligt, da vi ikke producerer olie, laver vind møller, eller andet de direkte kan tage og føle på.

    Der må en forståelse for at branchen har brug for lavere moms på bus transport, restaurant besøg, hotel værelser etc. det har vores naboer, og de har kunnet mærke en stor stigning de sidste år på turisme delen.

    Henrik Lorenzen

  2. Hvad betyder “det kan undre, at der ikke er større fokus på turismens konkurrencevilkår,” slutter Katia K. Østergaard”? Mon det ikke betyder at erhvervet vil at økonomisk støtte, betalt af skatteborgerne? NEJ TAK – lad falder hvad ikke kan stå.

  3. Branchen beder ikke om økonomisk støtte, men der skal ses på diverse afgifter og skatter, som er meget højere i DK end hos vores naboer.

    Henrik Lorenzen

Comments are closed.