Home Nyheder Filippinerne kræver returbillet

Filippinerne kræver returbillet

5
SHARE
Filippinerne-lufthavn-Ninoy-Aquino-International-Airport
Filippinernes største lufthavn er Ninoy Aquino International Airport.

Filippinerne har netop ændret krav til ankommende udenlandske flypassagerer. De skal nu fremvise gyldig returbillet eller billet til anden udenlandsk destination.

Indrejsende udenlandske flypassagerer til Filippinerne skal fra nu af fremvise udskrevet papirbillet der viser, at de har flybillet ud af Filippinerne, enten til destinationen de kom fra eller til en anden udenlandsk destination.

De filippinske myndigheder accepterer ikke en flybillet på f.eks. en laptop, smartphone osv. Billetten skal være på papir, ellers risikerer den rejsende at blive nægtet indrejse til Filippinerne. Kravet kommer fra Filippinernes justitsministerium.

Informationen om de ændrede krav for indrejse til Filippinerne blev i går sendt fra Philippine Airlines, bl.a. via flyselskabets repræsentant i Norden og Baltikum, GSA-bureauet APG.

5 COMMENTS

  1. Der er intet nyt i denne regel. Sådan har det været i årevis. Jeg er dansker og bor i Filippinerne. Problemet er, at der er meget stor forskel på hvorledes regler bliver fortolket. I Manila har man hidtil aldrig spurgt ind til returbillet ved ankomst, hvorimod man I Cebu altid har gjort det. Og sådan er det for øvrigt med alle love og regler her. Det kommer helt an på hvor i landet du er. “It’s more fun in The Philippines” som de siger her.

  2. Sådan har det været i flere år.
    De har måske indskærpet det yderligere nu, da mange ikke ved det.
    Men jeg har set flere personer gennem årene blive sendt hen til luftfarts selskaberne for at købe en billet ud af landet, dør de kunne få et stempel i passet i Manila lufthavn.

  3. I Hong Kong tjekker man flyet til PH, om du har en udrejsebillet fra Filippinerne, ellers får du ikke lov at boarde flyet til PH

  4. Jeg var en tur i Singapore og ved check-in hos Cebu Pacific blev jeg bedt om returbillet ud fra Manila. Den havde jeg ikke, men Singapore Airlines havde mig i databasen, saa jeg fik et print. Da jeg ankom til Manila foerste gang direkte var er ikke krav om returbillet.

Comments are closed.