Home Nyheder Dobbelt så mange våben i håndbagagen

Dobbelt så mange våben i håndbagagen

0
SHARE

I 2004 konfiskerede sikkerhedspersonalet i Københavns Lufthavn dobbelt så mange dolke, knive og skydevåben som året før. Mod 447 ulovlige våben i 2003 blev fangsten i 2004 på 1.060 våben.
Stigningen skal ses i lyset af stramninger i både EU-regler og den danske våbenlov. For knap et år siden blev det nemlig forbudt at bære foldeknive, hvor bladet kan låses fast.
Supervisor i Københavns Lufthavns sikkerhedsafdeling påpeger, at det ofte ikke er med skumle bagtanker at flygæsterne medbringer våben: ”I de fleste tilfælde er der tale om tanketorsk. I travlheden inden afrejse glemmer folk, hvad de må have i håndbagagen eller i lommerne.”
Når det i sikkerhedskontrollen bliver opdaget, at en flygæst har medbragt et våben, tilkaldes politiet i lufthavnen. Våbnet bliver derefter inddraget og i de fleste tilfælde destrueret. Flygæsten indkasserer en bøde på typisk 3.000 kr., hvis det er første gang vedkommende overtræder våbenloven.
(Politiken, 26/1)

Skrevet af