Home Nyheder Ferrari Land åbner i Spanien

Ferrari Land åbner i Spanien

0
SHARE

maxresdefault11En forlystelsespark på 60.000 kvadratmeter til 100 millioner Euro med navnet Ferrari Land henter inspiration hos den italienske bilproducent og åbner 7. april næste år en times kørsel syd for Barcelona.

Parken lover at have den hurtigste og højeste rutchebane i Europa – ‘vertical accelerator’ – hvor gæsterne kører med 180 km/t i fem sekunder, hvorefter de stiger til vejrs i et 120 meter højt hjul med ca. 112 km/t, hvorefter turen falder brat nedad på den anden side af hjulet, skriver The Times.

Ud over rutchebanen får temaparken en racerbane, to ‘bounce-back’ tårne med frit fald, Formel 1 simulatorer til både voksne og børn, samt en stribe andre forlystelser.

Åbningen ventes at ændre Port Aventura resortet til en internationalt kendt feriedestination med sammenlagt tre temaparker, 2.100 hotelværelser fordelt på fem tema-hoteller, talrige restauranter og shows.