Ferie er bedst på halvvejen

Det er midtvejs i ferien, flertallet af danskerne peger på som deres yndlingsøjeblik. 49% fortæller, at det bedste tidspunkt på en ferie er, når de er halvvejs, viser en undersøgelse fra Apollo.

Men næsten lige så mange (48%) behøver dog ikke at vente nogle dage og se destinationen an, inden de rammer højdepunktet på ferien. Deres yndlingsøjeblik er, når de lige er ankommet til destinationen og kan indånde den første mundfuld feriefrihed.

24% oplever, at det øjeblik, hvor de har bestilt ferien og venter på at rejse, er det bedste ved en ferie.

Glenn Bisgaard, kunde- og kommunikationschef hos Apollo: ”Der er faktisk også tit forskel på folk. Mænd er ofte hurtigere til bare at slappe helt af med den gode bog eller en øl ved poolen, end kvinder, som af og til er nogle dage om at slappe af. Det samme gælder de lidt yngre rejsende, der lige skal undersøge alle mulighederne, inden de holder helt ferie, mens de lidt ældre bare slår ferie-knappen til med det samme.”

I den anden ende af skalaen er det, som glæder færrest ved ferien. Her svarer 7%, at de typisk glædes ved, at ferien er ved at slutte, mens 5% glædes ved at komme hjem fra ferien igen. 3% peger på, at tiden i lufthavnen er deres bedste øjeblik i forbindelse med en ferie.

Hver anden tager frygten med på ferie

Danskere dropper træning på ferien

Danskerne spiser sig til god ferie