Home Nyheder Fem skibe fra Hurtigruten bygges om

Fem skibe fra Hurtigruten bygges om

0
SHARE
Ny kabine.
Ny kabine.

Fire af Hurtigrutens 90’er skibe og det nyindkøbte ekspeditionsskib MS Spitsbergen skal bygges om ved Fosen Yard i Norge formedelst 550 millioner norske kroner.

Ombygningen til nye kabineindretninger og nyt interiør på de fire skibe er den største investering ombord på Hurtigrutens skibe nogensinde. Den omfatter restauranter, cafeer, kabiner, panoramasaloner og øvrige fællesarealer.

Også MS Spitsbergen skal totalfornyes indvendig og samtidig gennemgå en omfattende ombygning for at gøre det klart til sejlads under polare forhold.
Opgraderingen starter efter nytår og skal være færdig i løbet af 2016. Det første skib som bygges om er MS Polarlys. Derefter følger MS Kong Harald, MS Nordkapp og MS Nordnorge. MS Spitsbergen er færdig ombygget i foråret 2016.

Flere Hurtigruteskibe er tidligere bygget i Fosen, senest MS Midnatsol (2003) og MS Trollfjord (2002).

gl kabine
Gammel kabine.