Home Nyheder FedEx bygger fragtterminal i CPH

FedEx bygger fragtterminal i CPH

0
SHARE

0b0c59_FedEx_New_Gateway_CopenhagenFedEx Express, et datterselskab af amerikanske FedEx Corp, har taget første spadestik til en ny fragtterminal i Københavns Lufthavn.

FedEx Express har åbnet otte nye stationer i Norden siden 2011. Den nye terminal skal fungere som hub for fragt til og fra Danmark, Finland, Norge og Sverige. Desuden vil rampe-, fragt- og sorteringsfunktionerne blive samlet og medarbejderne få hjælp af et moderne automatisk sorteringssystem.

”Vi investerer i den nye fragtterminal for at give vores kunder i Norden endnu bedre forbindelse til Europa og resten af verden. København er det optimale valg, fordi byen har en stærk infrastruktur for fragttransport, og lufthavnen ligger centralt,” siger Helena Jansson, vice president finance for FedEx Express i Europa, Mellemøsten, Afrika og Indien.

”I de seneste tre år har vi udvidet og åbnet mere end 100 nye stationer – otte af dem i Norden. Vores nye terminal i København er en vigtig del af vores vækststrategi, og ligesom andre steder i Europa, hvor vi har investeret, vil vores kunder i regionen kunne nyde godt af hurtigere leveringer og senere opsamlingstider.”

Den nye terminal skal sortere 11.500 pakker om dagen, den bliver godt 8.000 kvadratmeter og skal håndtere 18 flyafgange og 170 lastbiler om ugen samt en bilpark på 36, som skal hente og bringe pakkerne. Der vil komme til at arbejde cirka 120 i fragtterminalen.

Bygningen bliver opført i lufthavnens fragtområde nær Øresund og skal efter planen stå færdig i slutningen af 2015.