Virksomheder køber flere rejser on-line

Antallet af virksomheder, der køber forretningsrejser on-line er i kraftig vækst. Hos Amadeus kan man således konstatere en fordobling i antallet af on-line bestilte erhvervsrejser fra første til andet halvår af 2003, og stigningen var størst hos erhvervsrejsebureauet American Express, der havde en fremgang i on-line salget på hele 900 pct. Direktør Claus Løfberg fra bureauet siger: ”For at sikre at de erhvervsrejsende reserverer i henhold til virksomhedens rejsepolitik, lægger vi rejsepolitikken ind som et ”filter” i bestillingsværktøjet. Så kan brugeren tydeligt se, hvilke leverandører virksomheden har indgået aftaler med, og som derfor skal prioriteres for at få det ønskede udbytte af aftalen.”

Skrevet af