Home Nyheder Tyrkisk rejsegigant indtager Skandinavien

Tyrkisk rejsegigant indtager Skandinavien

0
SHARE

Det er den tyrkiske MNG koncern, der via datterselskabet Ben Tour indleder en skandinavisk offensiv. Indledningsvist flyves fra fire svenske lufthavne samt to norske. Det danske marked vil den nye aktør, i første omgang, dække via Sturup lufthavn ved Malmø, og så give sine danske kunder en rabat svarende til broafgiften.
I ledelsen for den skandinaviske Ben Tour afdeling finder man bl.a. Reidar Svedahl. Svedahl har en lang karriere i rejsebranchen bag sig, han var med i ledelsen af det konkursramte Express Rejser, og var også involveret i lavprisselskabet GoodJet, der krakkede forrige år.
MNG gruppen omfatter mere end 40 virksomheder med interesser i bl.a. finanssektoren, medieverdenen og IT-branchen. Koncernen blev grundlagt i 1976 af eneejeren, Mehmet Nazif Günal, og har omfattende ejermæssige interesser i tyrkiske hoteller og eget flyselskab med i alt 13 fly.
Ben Tour regner med, at man i år vil sende mindst 30.000 skandinavere på charterferie til sine destinationer i Tyrkiet, mens tallet til næste år ventes at blive mindst det dobbelte.

Skrevet af