Home Nyheder ’Far og Søn’ golfturnering i Danmark

’Far og Søn’ golfturnering i Danmark

0
SHARE

For første gang holdes ’European Father and Son Golf Tournament’ i Danmark. Turneringen foregår 23.–24. juni 2017 på Henne Golfklub.

Golfklubben, der er placeret fire kilometer fra Henne Strand med panoramaudsigt til vestkystnaturen, er en relativt lang bane på 5.808 meter og spilles som en par 71 fra gule teesteder. De 18 huller er af åben karakter med relativt brede fairways og store greens.

Turneringen er ud over far-og-søn-hold åben for far/datter, bedstefar/barnebarn, professionel/amatør, amatør/amatør, samt professionel/professionel.

Præmien til vinderen er entry fee til 10-års jubilæumsturneringen ’European Father and Son Golf Grand Final’ på Alminara Golf and Spa Resort Sotogrande og San Roque Golf Club i Andalusien og med mulighed for at spille mod internationale far-og-søn hold.

Finn Steffensen, ejer af Nymindegab Kro og en af drivkræfterne bag at få turneringen til Danmark: ”Det er en kærkommen mulighed for kvalitetstid mellem fædre og sønner og deres familier. Deltagerne vil nyde en uforglemmelig golfturnering og samtidig nyde den flotte natur i Naturpark Vesterhavet, god mad og den vestjyske gæstfrihed. Der er tale om en hyggelig turnering, hvor spillere på alle niveauer kan være med.”

LEAVE A REPLY