Home Nyheder Fanø som feriemål for nyresyge

Fanø som feriemål for nyresyge

0
SHARE

dialyseFra foråret skal der stå et dialysecenter klar på Fanø. Det skal gøre øen til feriemål for nyrepatienter, der normalt ikke kan tage på ferie, fordi de skal i dialyse.

Fanø Kommunes borgmester Erik Nørreby forudser, at især tyske dialysepatienter vil komme til Fanø, som i forvejen har mange tyske feriegæster: ”Et sted mellem 80 og 90% af vores overnatninger her på Fanø er tyske turister”.

Det er ikke ukendt med et dialysecenter i ferie- og turistområder. I turistområdet Skallerup Klit i Nordjylland har Nyreforeningen i mange år drevet et dialysecenter, hvor man behandler man omkring 100 turister om året, skriver dr.dk.

”Der er jo tyske turister, som også er dialysepatienter, og hvis de gerne vil til Danmark og til Vesterhavet, jamen så er det jo Fanø, de skal vælge”, siger Erik Nørreby.